Skagen Skytteforening er en aktiv forening fra 1891

Med ca. 30 pistol- og riffelskytter fordelt på alle alderstrin.

Vores formål er ved skydning og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.


Våben

Foreningens medlemmer skyder med henholdsvis riffel og/eller pistol. Nogle skytter låner våbenet af foreningen, og andre har deres eget. Hvilket våben der skydes med er meget individuelt. Nogle vælger våben afhængig af pris, udseende eller på grund af andre skytters erfaringer med det pågældende våben. Især ved valg af pistol til konkurrenceskydning, er det vigtigt, at vælge et våben, der ligger godt i hånden.

Pistol

Walther GSP

Denne type af pistol, er et typisk foreningsvåben. Det er godt til nye skytter, da det er et stabilt og driftssikker våben. Våbenet og dets design er fra ca. 1968. Det efterhånden gamle design er ikke til at få øje på hvis det ikke lige var fordi sigtelinien ligger lidt højt. Der er dog mange erfarne skytter, der sværger til dette våben og som opnår rigtig gode resulter.

Rifler

Anschutz 1903

Denne riffel er et typisk foreningsvåben. Både nye skytter, børn og unge samt seniorer bruger denne type riffel, som er afløseren for de gamle Otterup rifler.